|
Post by Josephine on May 8, 2014 16:52:40 GMT 2
Lou Lou serverede i baren som en han plejede. Jeff i køkkenet. Morgan var oppe. Han vidste det ikke var hans fortjeneste. Det var en lettelse. At hun ikke døde den nat. Han troede det ville betyde mindre, havde vel altid forventet at en eller anden dag, hver dag, kunne være den dag hvor hun ikke kom hjem.
"Se se, hvad kan jeg gøre for en bette sangfugl som dig?" sagde han og blinkede til den rødhårede pige der stort set var det modsatte af hans niece.
Hun så alvorlig ud. Han smilede alligevel. Tænkte at han burde haft en pæn pige og nogen børn. Men det havde aldrig været ham. Ligesom at det ikke var Morgan.
"Er du fløjet ned på Jorden hvor vi hører til?" Han løfter brynene op og lade dem falde. Et øjeblik kan man se hvor meget Morgan og han ligner hinanden.
|
|
|
Post by Tenner on May 8, 2014 23:31:02 GMT 2
Lou Lous smil var en smule smittende, men han virkede også som den rareste mand, når han sendte en et venligt smil. Maddie havde dog været nok på Lou Lous bar og hørt fra sine brødre, til at hun var klar over at han var ... Speciel. Ikke mærkelig eller et udskud, men særlig fra så mange andre. Ligesom Morgan stod ud fra alle andre piger, på en måde som ingen nogen sinde ville kunne overgå. Uanset hvad de gjorde. Det var vel noget der lå i familien på en eller anden måde. Ikke i udseendet, for Lou var ikke en fotomodel, men deres væremåde.
Maddie pillede lidt ved en lok af sit røde hår, der hang løst og stadig havde ekstensions isat.
''Nej, dog ikke.''
Hun opfattede ikke først at han sagde Jorden, men tog det som en selvfølge at han mente Byen. Men få øjeblikke efter, gik det op for hende og hendes mine blev mere alvorlig igen.
''Ikke endnu..'' Hun kiggede på de nærmeste i baren, men de så ikke ud til at tage bestik af at Lou Lou snakkede med hende. ''Jeg fik af vide, at jeg skulle snakke med dig.''
Maddie havde aldrig prøvet sådan noget her. Aldrig troet at hun skulle og hun vidste jo ikke om det bare var en stor joke, så hun var påpasselig. Stadig skreg hendes nysgerrighed efter at finde ud af hvad der ville ske.
|
|
|
Lou Lou
May 12, 2014 14:01:50 GMT 2
Post by Josephine on May 12, 2014 14:01:50 GMT 2
"Nå, nå, se såååå," sagde den gamle. Hans opsvulmede alkoholnæse der blev slået på to gange og de lige, flade tænder der viste sig i et smil.
"Snakke kan jeg godt, men om hvad er noget helt andet, og du ligner en med en hemmelighed, bette pige."
Han blinkede til hende og brynene dannede vidnende bevægende bølger i hans pande. En gang havde han været en pæn mand. Rigtigt flot. Han kunne have lignet Glenn mere. Men for meget alkohol, for mange damer, til dels for meget mad der ikke gik under betegnelsen sundhedsfremmende havde gjort ham til denne mand. Og han nød det. Sin krop. Sig selv. At han var så gammel men stadig rørig. Stadig fyldt med lyst.
"Og jeg kan ikke sparke dig herfra," grinede han.
|
|
|
Lou Lou
May 12, 2014 19:21:27 GMT 2
Post by Tenner on May 12, 2014 19:21:27 GMT 2
Maddie kunne ikke lade være med at fnise en smule, da Lou Lou viste sin kunnen med øjenbrynene. Hun have egentlig regnet lidt med at han ville begynde at råbe op eller sige en masse mærkeligt hun ikke helt kunne følge med i, når hun fortalte at hun skulle snakke med ham. Men ind til videre gik det jo udemærket og Maddie kunne mærke at en ordstrøm var på vej. Ikke fordi hun var nervøs som det nogen gange kunne ske med Gabriel, men fordi hun havde så meget liggende på tungen og så mange spørgsmål.
''Det var fordi jeg fik den her besked, som fortalte at jeg skulle snakke med dig hvis jeg... Var interesseret i det der nede og så slettede den sig selv efter jeg havde læst den, så jeg kan ikke vise dig den. Men jeg ved ikke om det bare er en joke eller om det faktisk er rigtigt.'' Hun tænkte sig nok om til at holde sin stemme i en lav tone og kiggede et øjeblik på mændene længere henne på baren, der stadig ikke så ud til at have interesse i hende eller Lou Lou.
''Jeg ville hører om du måske kunne fortælle mig om det er nogen der bare laver sjov med mig eller om den var rigtig nok den besked?''
Og så lukkede hun munden på sig selv og så med stor nysgerrighed på Lou Lou med sine store brune øjne.
|
|
|
Lou Lou
May 13, 2014 13:41:36 GMT 2
Post by Josephine on May 13, 2014 13:41:36 GMT 2
"O, ho, ho," lød det fra Lou Lou. "Så der kommer en mere."
Han greb ind over disken, hænderne om hendes lille hvide og han både klappede og rystede den.
"Ja, ja, man kan aldrig vide hvem det virker på og jeg kan lide dig, du har ånd og alle disse tåber der går med næsen i sky og tror der intet vil ske de tager fejl. Jeg siger ikke vi alle skal dø, jeg siger at det her er forkert, vi hører ikke til her, vi hører til et andet sted, og det skal du hjælpe med, ikke mig, jeg ved ikke noget, Lou Lou ved ingenting, men han kender dem der ved meget mere om det, ja det gør jeg, kender dem der ved det, for det er mit job, det er min hjælp, tossede Lou Lou."
Og i alt den tid gav han ikke slip.
"Og du er her så du er interesseret men ved ikke hvad konsekvenserne er og det er meget enkelt, det er op til dig, så hvad vil du?"
|
|
|
Lou Lou
May 13, 2014 22:25:32 GMT 2
Post by Tenner on May 13, 2014 22:25:32 GMT 2
Det var den Lou Lou hun oftes havde oplevet. Rablende i vendinger man ikke rigtig kunne følge med i og som kunne betyde det hele. Men Maddie fangede nu alligevel meningen han vel prøvede at komme ud med. Det var ikke ham som åbenbart var den der kunne give hende oplysninger, og det var ikke en joke, men han kendte dem som havde oplysninger og som vel havde sendt hende den besked.
Hele Maddies krop rystede med, da Lou Lou rystede hende hånd der virkede så lille i hans.
''Og du er her så du er interesseret men ved ikke hvad konsekvenserne er og det er meget enkelt, det er op til dig, så hvad vil du?''
Konsekvenser. Det havde Maddie slet ikke overvejet, for hun havde blot været nysgerrig omkring hvem der havde sendt beskeden og om den var rigtig. Pludselig var hun måske på vej ind i noget større rod, som hun ikke helt kunne styrer. Men hun var allerede inde i det vel, ellers havde hun ikke opsøgt Lou Lou. Konsekvenserne var vel en form for straf hvis hun blev fanget ... Oprørs gruppen i sig selv var et stort brud på reglerne. At opsøge dem, gav vel ikke beskyttelse på nogen måde fra Rådet. Maddie så på hendes hånd i han et øjeblik. Hvad med hendes familie? Hvad med hendes venner... Hvad med Gabriel... Hvad ville han ikke sige?
''Jeg vil gerne vide hvad der forgår.''
Sagde hun endelig og så fast besluttet på Lou Lou.
|
|
|
Lou Lou
May 14, 2014 15:10:13 GMT 2
Post by Josephine on May 14, 2014 15:10:13 GMT 2
"JA! Det er det rigtige svar, og et spørgsmål og sikke et spørgsmål!" Han balrede op. Stod der og himlede op som var han en gospel præst for længe siden. Halleluja.
"Rådet er korrupt, verden er af lave, vi gemmer os her og laver ingenting, vi er ingenting længere. Der er ingen udvikling, og imens foregår der ingenting ud over folk der synger og tjener penge, drikker vi andre sorgerne væk, men det er ikke dårligt, jeg kan lide at drikke og det kan alle andre her også, men det går ikke i længden. En dag vil der ikke være mere alkohol og vi hører ikke til heroppe næ nej."
Han blev ved. Der var intet svar. Ud over at han havde en der ville lytte til hans ævl. Lou Lou end ikke bemærkede at Maddie blev stille og tænksom. Det var ikke af betydning lige nu. Det var langt mere betydende at hun forstod.
"så hvad foregår der for dig!"
|
|
|
Lou Lou
May 14, 2014 17:29:28 GMT 2
Post by Tenner on May 14, 2014 17:29:28 GMT 2
Maddie så overrasket på Lou Lou et øjeblik, som denne himlede op og snakkede om alt og intet. Hun kunne slet ikke følge med rigtigt, men alligevel ramte nogle ting hende. Og hun lod sig dvæle i tankerne om at de faktisk slet ikke hørte til her oppe. Det var sådan hun havde følt det og hun drømte så højt om at komme ned og opleve havet. Se verden. Have plads... Og ikke føle at det eneste man kunne gøre var bare at følge andres ordrer. Rådets ordre.
''Så hvad foregår der for dig!''
Lou Lous stemme hev hende tilbage til øjeblikket og hun så på ham med store, forvirrede, brune øjne for hun havde ingen anelse om hvordan hun skulle svare på det spørgsmål.
''Det ved jeg ikke.''
Røg det bare ud af hende.
''Jeg tror ikke jeg forstår hvad du mener Lou Lou.''
For hun kunne da godt sidde og remse op, hvad der forgik for hende i hendes liv, men hun tvivlede stærkt på at det var lige det, som Lou Lou var interesseret i at hører.
|
|
|
Lou Lou
May 15, 2014 18:19:06 GMT 2
Post by Josephine on May 15, 2014 18:19:06 GMT 2
Med et slam satte han et glas foran den rødhårede pige. Vurderede hende med blikket, hældte is og en slat whisky. Han vidste godt hun ikke ville drikke rent. Hun ville faktisk ikke kunne lide det. Men han syntes det var hvad hun fortjente. En god årgangs whisky.
"Hvorfor denne interesse?"
Han kunne ikke meget vel sige til hende at dette var en test. At hun vurderede om de skulle kontakte hende igen eller ej.
"For jorden? Du er bette pige. Du er højt på strå, du kan se ned på folk og synge, folk vil elske dig, så hvad er dit problem med livet?"
Han skulle vide om hun kunne bruges. Om hun brændte for det.
|
|
|
Lou Lou
May 21, 2014 14:33:20 GMT 2
Post by Tenner on May 21, 2014 14:33:20 GMT 2
Det gav et sæt i Maddie da Lou Lou smækkede et glas ned foran hende og hældte en gylden væske op, som hun regnede med var whisky. Regnede han med hun drak sådan noget rent... Han var vel ikke seriøs vel? Men Maddie kunne kke nå, at bede ham holde op, før han havde skænket til hende. En øl havde hun måske godt kunne drikke, det var jo hvad hun fortrak, men ikke ren whisky. Det drak hun bare ikke. Men hun lod fingrene følge glassets kant, mens hun lod hans spørgsmål fylde hende. Det var en af de sjældne gange, at Maddie ikke bare kastede ud med et svar uden at tænke, for svaret var ikke bare i hende som en rodet tanke. Efter et øjebliks tavshed trak hun på skuldrene og så på ham.
''Jeg ved det ikke rigtigt.'' Det var et tamt svar, men hun var heller ikke færdig. ''Altså de fleste ville nok mene at jeg har alle muligheder for at komme højt op, som du selv siger men... Det er ikke rigtigt det jeg vil. Jeg vil ikke se ned på folk som de mennesker jeg snakkede med efter Den Store Koncert.'' Maddie var begyndt bare at snakke. Hun overvejede ikke, at Lou Lou ikke havde hørt om hendes møde med de store producers oppe i det højeste hus. ''De var snobbede og ubehaglige. Kunstige. Det er ikke det jeg vil. Og jeg har altid følt mig rastløs her oppe, som om jeg ikke rigtig kan.. Som om jeg bare..'' Hun pustede ud over sine tanker, der ikke kunne formuleres ordentligt. Hun så et øjeblik undskyldende på Lou Lou og smilte, før hun igen åbnede munden.
''Har du nogensinde siddet på kanten og set på fuglende flyve væk, mens du ønskede du kunne følge med dem i stedet for at blive her. Der må jo være et eller andet sted de flyver hen og kan være som ikke er her.''
|
|
|
Lou Lou
Jun 26, 2014 20:01:56 GMT 2
Post by Josephine on Jun 26, 2014 20:01:56 GMT 2
Lou Lou smilede bredt, det nåede øjnene og rynkerne i ansigtet blev ligesom flere. Han lignede halvt en gammel tegning af en djævel og halvt en charmerende crooner. Det var egentlig ikke i selv venligt, det var mere sådan at Maddie havde sagt de rigtige ord. Ord der gav mening for en som ham, som han kunne forstod og han vidste at han ville sige god for hende når nogen kom og spurgte efter hende.
"De fleste gange. Derfor er jeg sgu stoppet, det er ikke godt for mig mere, jeg er gammel, jeg har været gammel længe, jeg har givet det videre. Nu må I unge og I skal, det er godt, det er fornuftigt, det er ikke meningen vi skal være her. Vi skal ned. Og du vil ned, jeg kan se det, du drømmer, du er en drømmer, du tror på den, profetien, jeg vidste det, jeg kunne se det, dine øjne, ja ja ja, jeg har det endnu, jeg sagde det til dem og her sidder du og er nysgerrig, du er god nok du gamle," han kløede sin isse og drak af sit glas.
Smilet var selvtilfredst nu. Han stak en stiv finger frem. Pegede på hende. Prikkede til hendes skulder.
"Ja, ja, du skal nu nok få lov."
Og så serverede han en øl til en mand med tatoverede arme der brølede op om at han fandme manglede nogen kasser og siden han ikke kunne få de faste af slagsen ville han have våde øl. Han var fuld i forvejen og billedet gav ikke mening men det behøvede det ikke rigtigt.
|
|
|
Post by Tenner on Jul 4, 2014 22:14:14 GMT 2
Maddie sad et øjeblik tavs. Havde kigget på sin skulder hvor Lou Lou havde prikket til hende og rørte fraværende ved det. Det virkede til at Lou fangede hvad hun mente med det samme. At han faktisk forstod det, i stedet for bare at lade som om. Ikke at hun nu kunne tyde alt hvad han sagde, for det var mere indviklede end noget af hendes tanker var, men der var et eller andet betryggende ved det. Hun havde vel bestået prøven, på en eller anden måde, og det bare ved at sige hvad hun tænkte.
''Hvad skal jeg så gøre nu?''
Spurgte hun da Lou Lou var tilbage efter at have skænket øl. Hun fik lov, sagde han, men til hvad? Til at møde de andre, eller til at møde den der havde skrevet til hende. Lov til hvad? Hun kunne mærke at spørgsmålet brændte i hende og hun kunne ikke lade være med at spørge. Hun var nysgerrig. Hvad havde det her overhoved af betydning? Ville hendes liv bare forsætte som normalt indtil en eller anden hev fat i hende, eller ville der ske et eller andet vildt nu? Historier fløj rundt i hendes hoved om hvad der kunne ske. En hemmelig kanal under baren, hvor oprøre gemte sig. En gruppe unge mennesker der kom og eskorterede hende videre, uden hun fik sagt farvel til hendes familie eller Gabriel. Farverige historier, men hun tvivlede på at nogle af dem ville ske.
|
|
|
Lou Lou
Jul 14, 2014 11:40:29 GMT 2
Post by Josephine on Jul 14, 2014 11:40:29 GMT 2
"Det kan jeg ikke bare diktere, det ville ikke være rigtigt og desuden kan jeg ikke rigtigt lide at bestemme over folk medmindre de skal blande mine drinks og arbejde under mit navn og det skal du jo ikke, vel skattepige?"
Han smilede til hende, men ikke på en måde der sagde hun ikke skulle bekymre sig.
"Men det var jo nok ikke det du mente, du mente nok hvad der nu skal ske, har jeg ret? Og der skal ske meget, men først må du vente på at de har spurgt mig om dig og så skulle de nok kontakte dig. Småting først, sådan har jeg hørt, den slags går jeg ikke op i, jeg skaffer folk, ja jeg gør så, og så kan det være du får lov til mere."
Han kunne ikke sige at hans Morgan nok var med. At Andy helt sikkert var. At der var flere andre han mistænkte. For Lou Lou vidste intet. Så kunne han nemlig blive ved med at være tosset. Til at være tilladt og balre op med den usandsynlige profeti. Sådan kunne han lide det. Og at forvirre de unge mennesker. Og nu smilede han beroligende.
|
|
|
Lou Lou
Jul 16, 2014 11:30:50 GMT 2
Post by Tenner on Jul 16, 2014 11:30:50 GMT 2
Maddie smilte let. Den nervøsitet og enorme nysgerrighed, som lå og rugede i hende på grund af de manglende svar, kunne hun ikke skjule. Hun sad uroligt på stolen og hendes ene fod vippede. Men overraskende nok var hun ikke bange. Hun frygtede ikke hvad der ville ske, for hun havde jo ingen anelse om det. Måske ville der jo slet ikke ske noget, hvis de nu ikke kunne bruge hende. For hvad skulle de kunne bruge hende til? Hun havde så mange spørgsmål, men måtte bide sig i læben for ikke at kaste dem mod Lou Lou. Han kunne nok ikke svare på dem alligevel.
''Årh, den ventetid...''
Mumlede hun lidt for sig selv, men egentlig højt nok til at Lou ville kunne hører det. Hun kunne mærke utålmodigheden i hende allerede, men kunne ingenting gøre. Hun drejede lidt på whisky glasset han havde sat foran hende. Det var ikke fordi hun var utaknemmelig over at have fået det, det var jo en rimelig fin drik. Måske ikke den fineste man kunne få her oppe, men uden tvivl dyrere end øl. Hun løftede glasset op til læberne og prøvede den stærke drik. Den var virkelig stærk og brændte vej hele vejen ned igennem svælget. Maddie kunne ikke lade være med at skære en grimasse, men den var egentlig ikke hel så slem som hun havde troet.
En pludselig summen i hendes bukselomme hev opmærksomhed til sig. Det var hendes teler med en besked fra hendes mor.
'Hvor er du? Vil gerne snakke med dig.'
Maddie vendte øjne, uden at tænke over det. Hun havde prøvet at undgå Lia de sidste par dage, men lige nu havde hun ingen undskyldninger. Måske var det ikke en hel dum ide at få snakket med hende ... Lia havde trods alt nogle ting hun skulle forklare. Maddie skubbede glasset med whisky lidt fra sig og fangede Lous blik.
''Mange tak for drikken,'' Hun lagde sit betalings kort på disken for at kunne overføre via tabletten der var indbygget i bordet. ''Og snakken'' Det var tydeligt at se, hvor spændt Maddie var over det Lou havde sagt. Hvor nysgerrig hun var over det. Men hun måtte vel bare væbne sig med tålmodighed og i mellemtiden kunne hun bruge på at få nogle forklaringer fra hendes mor. Selv om de måske ikke var helt rare.
|
|
|
Lou Lou
Jul 16, 2014 23:05:34 GMT 2
Post by Josephine on Jul 16, 2014 23:05:34 GMT 2
Lou Lou blev et øjeblik helt nærværende og så på den rødhårde. Han skubbede kortet tilbage uden at røre ved det ud over det, så ingen penge blev trukket.
"Min niece knepper din bror, måske dine brødre, så lige for tiden er vi praktisk talt i familie."
Den gamle sagde ikke at det var grundet Michael. At han havde reddet hendes liv. Og at han var taknemmelig.
"Og bare rolig du skal nok høre noget. Jeg siger ikke hvad, men noget skal du nok få at høre."
Han blinkede til hende og var igen den fjollede ældre mand. Fjollet. Opmærksom. Snu som en ræv.
|
|