|
Post by Josephine on Apr 9, 2012 23:06:11 GMT 2
Syd kanten er den der ligger tættest og længst mod jorden. Det er her de mindre bemidlede ofte tager vejen forbi, fordi det er nemmest på gåben at komme forbi der. Det betyder også at der er et væld af mennesker.
Ved kanten kan mean sidde med fødderne udover og vide at man ved et forkert ryk falder ned og dør.
|
|
|
Post by Xazal on Apr 10, 2012 15:30:14 GMT 2
//Indtræder i tråd
Andrew var tidligt oppe - det var han næsten altid. Kun, når søvnen VIRKELIG krævede sin ret efter dage med kun få timers søvn, kunne han ligge og hvile dybt og længe.
Andrews tanker gled tilbage på aftnen før. Han havde lyttet til Lou Lous pessimistiske kritik af beboerne i Sky-City,, havde bare nikket og rynket brynene. Været kortfattet og træt. Lagt mærke til ham den lyshårede fyr, der havde sneget sig hen til baren - angiveligt for at få et bedre udsyn til Andrew og Lou Lou, så Andrew havde takket for øllet, insisterende betalt for den, selvom Lou Lou havde affærdiget ham. Andrew havde lagt en besked til Morgan på kroen:
"På Syd-Kanten 10:30, hvis du er ledig. Forventer, at du har for travlt, hvis du ikke er dukket op kl. 11:00."
For, når det gjaldt tid, kunne han godt være punktelig, hvis han gad - hvis det altså vel at mærke interesserede ham. Morgan interesserede ham - på sin egen måde.
Og så var Andrew dukket op hos sin kammerat med det akustiske klaver og havde fået en fodende af to senge, der var rykket sammen for at gøre plads til klaveret, hvilket i og for sig var okay, havde det ikke været for de to tosser, der ikke havde situationsfornemmelse nok til at finde et andet sted og have sex. Det var en elendig forestilling. Men det var vel vilkårene - mange brød sig ikke om at være ude om natten.
Nu stod Andrew så her ved Syd-Kanten - klokken var lige blevet 08:00. Der var masser af tid til at falde i svime over bylivet, men Andrew så bare ud over intetheden, som sært nok havde farver, mens briserne legede med hans bløde, lange, gyldne lokker.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 11, 2012 9:14:31 GMT 2
Med et højlydt 'schreech' stoppede Morgan op lige bag Andy.
"Andy, Darling," hun kyssede ham på kinden og satte sig ved siden af ham. "Hvad så?"
Morgan tænkte på Michael. På hvor langt han var med sin dag. På hvor skuffet han ville blive når han fik fri og hun skulle stå i baren. Men luften her og Andy der bare var Andy, gjorde hende klar i hovedet. Desuden var turen over tagene, gennem gaderne og folks vredeshyl efter hende når hun næsten kørte dem ned eller hoppede ud foran dem, havde gjort hende i et godt humør. Det var som hendes krop savnede at gøre noget sindsygt. Noget der ikke fik hendes hjerte til at banke fordi hun tænkte på Michael, noget der kunne få det til at hamre i fryd fordi hun lige så godt kunne falde.
|
|
|
Post by Xazal on Apr 11, 2012 11:50:58 GMT 2
De fleste ville have hoppet i sædet og ryge over kanten ved lyden af Morgans ankomst, men Andrew sad blot med fremadrettet ansigt, indtil hun krævede sin opmærksomhed og gav ham et kys på kinden.
"Du er tidligt på den," sagde Andrew og vendte ansigtet mod hende, så noget af hans hår blev blæst i ansigtet på ham. Klokken var kun 09:30.
Hendes spørgsmål kunne vente - hvad var der at sige?
|
|
|
Post by Josephine on Apr 11, 2012 12:16:12 GMT 2
Morgan nikkede og trak på skulderne.
"Du er tidligere oppe, skat."
Morgan var ikke tvivl om at Andy havde siddet der i længe. Det kunne ligne ham. Hun klappede sit board.
"Desuden havde jeg brug for lidt action her til morgen," hun lænede sig tilbage på sin arme og lod solen slikke hendes ansigt og næsten bare arme. "Hvilket jo fuldt ud er grunden til at jeg er kommet på dit kald. Du ved jeg har faktisk stadig min teler."
Hun lo og lukkede øjnene. Hun kunnebare godt lide og drille Andy lidt.
|
|
|
Post by Xazal on Apr 11, 2012 12:55:10 GMT 2
"Det er, fordi jeg nyder at vente på dig," sagde Andrew uden skyggen af et smil på sit markerede, lidt smalle ansigt. Han kiggede på hendes godt brugte board.
Morgans drillende tonefald fik ham til at rynke brynene lidt: "Du ved jo godt, at jeg aldrig bruger dén Teler, du gav mig engang."
Hvilket var sandt. Han vidste, hvor han havde den, men brugte den kun, hvis andre prøvede at tage kontakt til ham. Selv faldt det ham sjældent ind at bruge den. "Du elsker jo min håndskrift," fnøs Andrew kort efter.
Han så på hendes afslappede holdning - de bare arme, ansigtet, der var vendt op mod solen. Hans egen hud var temmelig vejrbidt og solbrun, så hans gyldne hår virkede endnu lysere.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 11, 2012 14:05:46 GMT 2
Morgan derimod lo af Andys joke. Hun elskede hans mærkelige tørre humor.
"Jeg gav dig den ikke, jeg lavede den til dig, Andy," sagde hun påtaget fornærmet. Hun elskede små fine mekanismer og at nørkle med det. Desuden var en teler temmelig simpel og udstyret havde lagt rundt om i lejligheden. Al det ragelse der fandt vej derind var et mysterie. Og til fri afbenyttelse.
Hun burde have smidt en kommentar på at han nød at vente på hende. På den anden side kunne hun jo også lide hans selkab. Rigtigt meget. Så hun ville nok også vente på ham med glæde. Desuden var det her et ret godt sted at vente.
"Men når det er sagt, jeg kan mærke kærligheden i dine svungne bogstaver og din uimodstålige ordrer om at komme her."
Hun slog ham på armen for at lade ham vide hun hadede at han skrev sådan.
|
|
|
Post by Xazal on Apr 11, 2012 16:46:33 GMT 2
"Du prøvede med andre ord at modernisere mig lidt," gav Andy igen uden at tage sig af hendes fornærmede minespil.
Han modtog et slag på armen i kølvandet på en kommentar til hans håndskrift. Andy fnøs - et kort, men sikkert tegn på en form for latter.
"Går det godt med dig, Morgan?" spurgte Andrew efter et stykke tid.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 11, 2012 17:02:24 GMT 2
Morgan kørte en hånd gennem sit løse hår, der var tørret i vinden. Hun lavede 'Pffft' lyd og sukkede så.
"Jeg ved det sgu ikke, Andy-boy, jeg har tømmermænd."
Andy vidste godt hvor sjældent hun drak, som sådan. Han vidste at hun var svoren Coca-Cola hooligan, men han havde også været der gennem hendes vilde teenage år.
"Men ærlig talt, så er det sgu ikke noget jeg ikke kan klare. Fik du dig en sludder med den gamle gris."
Hun hentydede til Lou Lou og smilede til Andy. Mon han ville ligge mærke til hendes afledningsmanøvre. Hun var god til det, brystet fremme, stort smil og armbånd der klirrde på hendes håndled. Hun duftede lidt af citrus, den skarpe creme hun brugte hang ved hendes hud og hendes sved.
|
|
|
Post by Xazal on Apr 11, 2012 17:17:30 GMT 2
Det kunne ikke ses på Andrews ansigt, at Morgans svar kom bag på ham, men nok snarere i hans handling efter Morgans ord. Han lænede sig lidt hen mod hende og så hende direkte ind i de brune øjne.
"Tillykke," svarede han tørt, "jeg er heller ikke i tvivl om, at du nok skal komme levende igennem det - du ser jo strålende ud nu, så ..."
Andrew lod sætningen hænge. Han gad egentlig ikke tale om Lou Lou lige nu - mest, fordi det krævede, at han skulle tale om sig selv. Andrew ville langt hellere høre på Morgan, så han svarede kortfattet: "Ja, lidt om alt og ingenting. Jeg havde åbenbart en sær virkning på den gamle i går; jeg var dødtræt, blev tvunget til at hælde lidt af hans øl i mig og du ved .... Snakketøjet er i orden. Men hey," tilføjede han hurtigt. Andrew havde talt lidt hurtigt for at få alting sagt - hverken mumlende eller uartikuleret - bare hurtigt. "Du drak i går?"
Det var mere en konstatering end et spørgsmål, han ville have bekræftet; hans spørgsmål gik bare på, hvorfor Morgan havde drukket. "Fanden tage dig, Morgan," mumlede Andrew frem for sig - han havde sine anelser.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 11, 2012 20:28:35 GMT 2
Morgans hæse latter fulgte hende mens hun drejede sig og lagde hovedet i Michaels skød.
"Jeg vil nu hellere tage fanden. Mmmmm. Hårdt og med trefork." hun hev et par solbriller op fra bukselommen. Grønne med store falske plastik diamanter. De var grimme, barnlige og alt for meget og måske netop for stod de godt til Morgans markerede kæbe og viltre hår. Men hun vidste at en dårlig joke om sex ikke afledte Andy når nu hun havde prøvet at snakke om Lou Lou. Nej, fanden tage Andy fordi han var Andy.
"Men du ved efter en lørdag fyldt med sex så virkede en søndag med Morgan og Whisky som en god ide," sagde hun henkastet. "Du ved, jeg er blevet voksen og fjollet mellem igår og i dag."
Hun vidste ikke om Andy havde set hende med Michael. Hende der løb mod Michael. Eller om Lou Lou havde sagt noget.
"Desuden, honeybunny, ved du da at jeg altid ser godt ud," hun trak sine vokaler dybt ud. Overvejede om han havde hørt hendes kærlighedserklæring via Nina Simone til Michael. Hun huskede følelsen af sangen i sin krop. Følelsen af at han gjorde hende glad. Alt hvad hun sagde emmedeaf Michael. Hendes tanker sad fast. Selv om det var Andys skød hun lå i
|
|
|
Post by Xazal on Apr 11, 2012 21:29:48 GMT 2
"Lidt sex var ikke nok til at beruse dig," sagde Andrew og prøvede at lyde vantro, men det lykkedes naturligvis ikke. Han begravede sin ene hånd i Morgans viltre, brune hår og lod fingrene lege med det.
Så sukkede han bare af Morgans pludrende talestrøm, lænede sig lidt frem, så han skyggede for den sol, Morgan prøvede at skærme for via sine barbie-solbriller. Eller hvad man nu kaldte den slags. Andrew lettede let på solbrillerne med den anden hånd, så han kunne se Morgans blik klart. "Det var nok ikke kærlighed til mig, der drev dig til at møde mig her," sagde Andrew efter at have prøvet at se Morgan i øjnene, men hendes fokus virkede et helt andet sted. Altid.
Andrew satte brillerne på Morgans lille næse igen og strøg hendes kind med sin barkede hånd. "Det kan jeg godt leve med," tilkendegav han udtryksløst - som om han forventede, hun afsluttede de uudtalte sætninger for ham.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 11, 2012 22:57:41 GMT 2
Morgan sukkede veltilpas mens han pillede ved hendes hår. Det var faktisk den eneste grund til at hun beholdt det langt: fordi folk gerne ville pille ved det. Måske også fordi det var helt utroligt sexet. Hvis bare man ikke fik det i munden under sex. Der var intet mere akavet og på samme tid grinagtigt når man blev nødt til at stoppe et kys for at trække et hår ud af sin varme slimede mund, der bare ville kysses mere. Måske slimede ikke var det rigtige ord. Hun blinkede alligevel til Andy da han løftede hendes solbriller. Typisk ham. Hun smilede.
"Andy-darling," hun elskede bare at kalde ham alt muligt. Måske fordi han var så stiv i sit eget skind. "Jeg kunne have tilbragt min formiddag på hundrede forskellige måder, men jeg sidder her, ikke?"
Det var jo ikke løgn. En idé ville være rent faktisk at være mødt i skole, men på den anden side havde hun virkeligt ikke følt for det. Hun lå der bare lidt, imens der var stille, hun nynnede stille en sang om kærlighed, men alligevel på en ikke helt så sølle forelsket måde hun hadede. Det var faktisk bare en glad sang, fordi man var forelsket.
"Andy?" sagde hun spørgende, mest for at sige hun igen var tilbage ved ham. "Jeg tror sgu jeg er gået hen og blevet godt grundigt hjernevasket," hun sagde det med en vis alvor i stemmen. Den var stadig mere end normalt hæs grundet gårsdagens eskapader. "Jeg kan ikke helt finde mig herinde. Altså," et smil på hendes læber der vidnede om at hun præcis var klar over hvilken kvinde hun var, "jeg er stadig Morgan, hende der elsker sex og adrenalin og lange nætter og frem for alt mit board."
Morgan lo pludseligt. Det kradsede i hendes hals og hun sparkede irriteret ud med benene.
"Jeg tror faktiske at jeg endnu er lidt fuld, fuck," sagde hun endnu med latteren i stemmen. "Jeg kom har faktisk bare for at hænge ud med dig, så hvad er dit forslag? Solbadning?"
Det var tydeligt at hendes humør skiftede pludselig og hun var straks tilbage i sin halv spørgefulde, halv der skal ske noget rolle. Hun sattede fødderne i jorden så hendes knæ var løftet, men inde under det sorte glas var hendes øjenlåg lukket.
|
|
|
Post by Xazal on Apr 12, 2012 11:42:16 GMT 2
Andrews fingre forlod ikke Morgans manke, der føltes både silkeblød og smidigt under hans fingre - som et tigerskin ville have føltes. Selvom luften ikke var synderligt kold, og hans fingre ikke frøs, var det en rar varme, der nåede hans fingre fra Morgans hovedbund - eller måske mere charmerende sagt: Hendes viltre lokker. Men Andrew var ikke særlig poetisk anlagt. Måske, hvis han havde fået noget at drikke - men alle blev tossede af lidt spiritus.
"Du sidder her også, fordi du gik over grænsen i går."
Andrews stemme var ikke bebrejdende - blot nøgtern. Han var ikke et øjeblik i tvivl om, at hun ville have klaret sig igennem dagen. Hendes brug af kælenavne vidnede mere end noget andet, at Morgan stadig på mange punkter var sig selv.
Men forelsket? Hvem skulle have troet det om Morgan, for hvem sex var et drug, for hvem adrenalinkick og halsbrækkende styrt på et board var en leg? Alligevel var det tydeligt at se på hende, og Andrew morede sig lidt over det for sig selv. "Han er virkelig heldig, hvem du end har fået skovlen under," sagde Andrew roligt, "pas nu godt på ham."
Andrew strakte selv sine senestærke lemmer og så på hende med et beregnende blik.
"Syng for mig, Morgan," sagde han bare. Det var hans forslag, og han var langt fra sikker på, om hun ville gå med til det - det var nok et spontant indfald, men der var noget ved hele situationen, der fik ham til at sige det. Måske mere blødsøden, end man kunne forvente af ham.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 12, 2012 12:35:49 GMT 2
Gik over grænsen? Hvilken grænse? Som om Morgan havde grænser? I hvert fald ikke nogen som ikke kunne brydes. Ikke nogen hun gik op i. Alligevel havde Andrew ret. Hun havde overskredet en usynlig grænse inde i hende selv, som hun nå ikke kunne sætte op igen uden at noget ville knuses. En lyd undslap hende da Andy bad hende om at passe på Michael. Som var hun et barn der skulle have af vide at hendes dukke af porcelæn kunne gå i stykker. Morgan var godt klar over hvad hun legede med. Måske var det hende selv der ville ende på den forkerte side og ikke kunne bruges mere.
"Syng for mig, Morgan." Som at sige 'Dans for mig, din lille luder' men Morgan kunne alligevel ikke lade være med at smile skævt til ham. Hun havde faktisk lyst til at synge. Hun havde godt fornemmet hele hendes krop emmede af det. Også selv om hendes hals fortalte at det var en dårlig idé. Mest fordi den fjollede glade forelskelses sang var blevet erstattet med noget mere råt og hæst og sexet. Så mens hun lå der og så på Andy åbnede hendes mund sig:
"Oh, oh, oh, oh, oh, oh, Caught in a bad romance Oh, oh, oh, oh, oh, oh," det skar i halsen, flåede halsen op, men på samme tid føltes det bare helt rigtigt. Og så den sang uden musik. Hun så godt at folk der gik forbi lige kastede et blik på dem
"Caught in a bad romance," hun rejste sig op. Kunne lige så godt gøre et show ud af det. Hun plantede et vådt kys på Andys kind mens hendes røv stak op i vejret.
"I want your love I want your disease." Morgan lød som et farligt dyr der kunen angribe hvornår det skulle være. Hendes krop bevægede sig lidt, hun rørte ved Andys hår. Hun pegede på en mand der gik forbi. Han virkede næsten skræmt og hastede videre, mens en kvinde lo og nogler unger der helt sikkert pjækkede pjattende standsede op. Hun sang den en smule hurtigere end hvis der havde været musik. Alligevel kunne det underliggende faretruende der var ved den melodi hun brugte mærkes tydeligt.
Morgan skreg ud over kanten, ud mod markpladerne, der lå den vej: "I DON'T WANNA BE FRIENDS!"
Bare for at I er sikre på det ikke lige er Gagas helt igennem fantastiske original men disse fyres fine farlige udgave
|
|