|
Post by Josephine on Apr 13, 2012 15:15:18 GMT 2
Morgan var så tæt på at læne sig ind til ham og bare lade sig fortabe. Vreden i hende forhindrede det umiddelbart. Den sitrede lige under hendes hud. Ikke på samme måde som under middagen, hvor det var langt dybere. Det har var en langt hidsigere og mere spontan vrede.
Hun anede ikke hvem der skulle gå op i det. Michael gjorde sikkert, fordi det gik ud over ham, men Morgan gjorde vel ikke rigtigt. Eller også løj hun som Andy påstod. Helt sikkert det sidste. Men det var bare noget hun helt sikkert ikke vil være ved. Stolthed var ikke en pris hun betalte. Aldrig. Hun bøjede i hoften og lagde hovedet lidt på skrå mens Andy vendte ryggen til hende og gik.
'Jeg har aldrig ...' tænkte hun med en hovedrysten. '... kendt en som Andy. Det forpulede røvhul.'
Hun sprang på boardet og indhentede ham hurtigt, med en nem vægtfordeling sprang hun op på ryggen af ham og greb sit board i den ene hånd, hun slyngede det rundt om ham og holdt fast i det med begge hænder, som var boardet en sele rundt om ham, hun klemt med benene og lo.
"Du er sådan en gammel stivstikker. Idiot," hun sagde det næsten kærligt og lo. Bed ham i øret for ligesom at sige at nu var hun ikke sur mere. I hvert fald var den diskussion slut fra hendes side
|
|
|
Post by Xazal on Apr 13, 2012 15:31:19 GMT 2
Andrew gik allerede sin slentrende gang i sine egne tanker. Ikke, at Morgan var glemt - hun var bare bag ham nu og derfor ikke noget, han gad spilde unødigt mange kræfter på. Deres veje skulle nok krydses engang - sådan var det med de to.
Bare ikke så ... TIDLIGT!
Andrew var nær væltet omkuld, da han mærkede vægten af nogen på sine skuldre, og han så, at det var Morgan, da hun slyngede sig om ham og holdt boardet fast om hans ryg. Andrew standsede brat op for ikke at banke Morgans ryg hårdt i et skilt. Hendes ord havde han håbet lød mindre kærlige, og Andrew kunne have sagt noget, der måske rodede op i diskussionen fra før, men han sukkede bare og bøjede i knæene med armene om Morgan, så hun kunne stige af ham - hø, hø.
"Jeg ved det godt," sagde Andrew, dog uden samme lattermilde tonefald som hendes, "men du er også dum." Bare for at sige noget, der var lige så barnligt - og som heller ikke var helt løgn.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 13, 2012 15:48:40 GMT 2
Morgan gav slip og kom ned igen, endnu en gang kyssede andy på kinden.
"Det er mit varemærke, skat," svarede hun selvsikkert. Inde i hende begyndte musik med det samme at spille. Det var altid sådan hun ikke var vred. Hun kunne være helt afslappet og rolig med en melodi i hovedet der gjorde hende svimmel af ekstase, men nu havde hun nærmere lyst til at danse og springe.
Hun slog ham på næsen med en pegfinger, boardet under den andne arm og noget hår bag øret.
"I want to go where everyone goes I want to know what everyone knows I want to go where everyone feels the same
I never said I'd leave the city I never said I'd leave this town A falling out we won't tiptoe about" sang hun rundt om ham.
"Jeg ved ikke med dig, Andy-dear, men jeg kunne virkeligt godt bruge noget fråderen mad. En klam burger eller sådan noget?" Hun pegede på sit hoved for at sige at hun virkeligt havde tømmermænd. Sev hun overhovedet ikke virkede sådan. Men de vidste begge to hvor god hun var til at skjule den slags ting.
|
|
|
Post by Xazal on Apr 13, 2012 16:01:18 GMT 2
"Du er slet ikke så nem at slippe af med, hva'?" sagde Andrew tørt, mens hun sang. Alligevel var han lidt lettet over, at de ikke havde taget helt afsked. Hvis de gjorde, måtte det godt foregå mindre dramatisk - måske på et luset værelse, hvor han ville tvinge dynen op omkring hende og sige, at han havde for travlt til at danse med engle. Og så bare gå - fordi sådan skulle det være.
Men nu stod hun dér, Morgan-pigen, den frække, sexede unge og krævede hans tilstedeværelse, selvom de for et øjeblik siden havde stukket hinanden med glødende jernspyd.
"En klam burger skal nok bekomme os begge," fnøs Andy og tog Morgan under armen, velvidende, at hendes tømmermænd ikke ville slippe sit tag helt i hende efter frokosten. "Og så skal vi ud og se på et board til mig," forkyndte han spontant - eller det var nok ikke helt spontant. Han havde længe villet anskaffe sig et board, selvom han bedst kunne lide at gå. Men der var for mange rullebånd at stå på, så man fik ikke brugt benene særlig meget, og mylderet af folk gjorde muligheden for at gå heller ikke bedre - luften ville givet vis være mindre trafikeret. Og han havde penge nok - lige nu, i hvert fald. Selvom anskaffelsen af et board ville ruinere ham halvt, og at han aldrig ville bruge sit board lige så meget, som Morgan gjorde. Men han kunne finde ud af det - heldigvis for dét.
Han gik lidt med Morgan ved sin side i tavshed og ventede, at hun ville udpege ét eller andet sted til dem. Han var ikke kræsen.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 13, 2012 18:07:20 GMT 2
"Darling," sagde Morgan imponeret og løftede begge øjenbryn. I det samme tænkte hun på Michael. Ham og hans øjenbryn der kunne løftes et ad gangen. "Du er ved at blive helt voksen."
Hun sagde det på sin sædvanlige langsomme facon. Lidt drevent. Hvornår hun præcist havde anlagt at snakke sådan vidste hun ikke, hun kunne i hvert fald ikke længere huske det. Hun mærkede ubevidst på teleren i lommen. Derefter klemte hun Andrews arm.
"Hvor skal vi spise? Vi kan tage det der ... Hjørne Caféen. Jeg mener den der," hun smilede skævt. Tænkte på at i lørdags var de bare taget afsted for at spisemorgenmad og til sidst var hun endt hjemme ved Michael fordi hun gerne ville - være sammen med ham. Hun havde også lyst til at være sammen med ham nu, men Andy dyssede det behov en smule ned. Det var nok det han havde snakket om før.
"Eller er vi mere til sådan rigtigt friture fedt hvor hele tallerkenen sejler?" spurgte hun og så op gennem sine vipper på ham.
|
|
|
Post by Xazal on Apr 14, 2012 0:45:49 GMT 2
Andrew fnøs kort - igen den lille latter, man sædvanligvis hørte fra ham. Han lo aldrig rigtigt og åbenhjertigt - næsten aldrig. Hvis man kildede ham, var det mere en knurren, der kom fra ham, end en egentlig latter. Andrew var heller ikke særlig kilden - det tirrede ham bare, hvis man prøvede på det de steder, hvor han var mest følsom.
Andrews blik vandrede hen til den lille smudsige café, som Morgan nikkede imod og rystede umærkeligt på hovedet, netop som hun sendte ham ét af sine charmerende blik.
"Friturebad," sagde Andrew med en lille trækning ved den ene mundvig, som måske var antydningen af et smil.
//Forlader tråd med Morgan - Til Høgen.
|
|
|
Post by Josephine on May 15, 2012 17:38:29 GMT 2
//: indtræder med Elaine
"Neil den lille lort. Fuck han er et hul. Hvordan fanden kan han bare bestemme alting." Men Jesse var kølet betydeligt ned igen. Det havde været godt at sparke og høre larmen det producerede. Det syrede lidt i benet, men det ville hurtigt gå over og selv Elaines udbrud gjorde ham glad.
"Jeg fatter ikke vi har sådan et fucking nøl til bror," sagde han. I det hele taget fattede Jesse ikke sin ældre bror. Nogen gange så han Neil kigge langt efter de rige svin de hadede. Neil misundte dem. Han ville gerne have det de havde. Ikke at han sagde det. Det kunne han aldrig finde på, men Jesse vidste det. Han kunne mærke forskellen på Neil og ham selv og Neil hadede at det 'fede' liv var blevet ham frarøvet.
|
|
|
Post by Tenner on May 15, 2012 22:24:18 GMT 2
Selv om Neil var hendes storebror og hun ville gøre alt for ham, så stolede hun ikke på ham på samme måde som hun gjorde med Jesse. Jesse var hendes ene halvdel og uden den fungerede hun ikke.
"Jeg ved det ikke" hun hentydede til begge dele, både omkring Neils status i gruppen og hvorfor Neil var som han var "men det værste er, at de andre åbenbart bare retter sig ind for der. Andrew virkede ikke synderlig oprørt over at Neil havde afslået at bruge Morgan. Selv om det ville være en oplagt ide... Røvhuller"
Det sidste ord spyttede hun nærmest ud og en man så vredt på hende, da hun næsten havde ramt ham. Men hun var ligeglad, han kunne bare lade være med at stå i vejen.
"Men vi bliver nød til at snakke med ham i aften og hører hvad fanden han har gang i."
De var jo så tæt på. Det føltes ihvertfald som om de var tæt på og hvorfor Neil, eller de andre for den sags skyld, ikke ville gribe chancen, var hende et irriterende mysterium.
|
|
|
Post by Josephine on May 19, 2012 18:39:50 GMT 2
"Fedt, vi venter lige lidt igen og jeg har ikke noget fucking job," mukkede Jesse. Han var meget irriteret og det viste sig.
Jesse og Neils forhold var mildelst talt anstrengt. Jesse kunne bare ikek have den autoritet Neil mente at have. Som om Neil havde et job? Som om Neil ikke bare pulede sjælen ud af Nille. Jesse følte af og til at det klart var ham og Elaine der trak slæbet, sammen med mor og far, mens Neil sukkede over sine tabte barneår.
"Fuck det er bittert," tilføjede han og rakte fuck til manden der havde set surt på hende.
Netop da lyste han op i et stort smil og slog Elaine på armen.
"Men Ella for satan, du har fået et job. Eller næsten ligesom, det er så fedt."
Han var faktisk virkeligt stolt af hende.
|
|
|
Post by Tenner on May 20, 2012 18:02:53 GMT 2
Elaine kunne ikke lade være med at ærge sig over at Palle blankt havde afvist Jesse, for hvis han havde fået et arbejde ville de havde været en optur for ham, han ikke havde haft længe. Og alt det med Neil nu hjalp bestemt ikke på hans humør, men inden hun fik set sig om slog han hende på armen, et stort grin.
"Men Ella for satan, du har fået et job. Eller næsten ligesom, det er så fedt."
Han mente det uden tvivl, hvert eneste ord. Og han var også stolt af hende, det kunne hun se i hans blå øjne. Det gjorde det hele værd, og så kunne det godt være at hun bestemt ikke syntes det var skide fedt at finde arbejde, men at gøre sin bror glad på den her måde var uden pris. Hun sendte ham et grin og kastede med de brune krøller.
"ja jaah det var sgu et eller andet ved mig der fik hende overbevist om at jeg var god nok til prøve... Så må vi se om jeg kan klare det."
En time ville gå hurtigt og lige om lidt skulle hun nærmest møde op til hendes første vagt hos Lou Lou. Men så måtte hun bare udnytte tiden med Jesse til fulde.
"Nogen plan for hvor du vil prøve at søge nu?"
|
|
|
Post by Josephine on May 21, 2012 15:03:22 GMT 2
Jesse trak på skulderne.
"Jeg tror måske jeg vil kontakte Tess ..." han trak s'erne ud. Kunne lide lyden. Kunne lide Tess. Elaine vidste det sikkert godt, selv om han ikke drirekte havde sagt det.
"Har du noget i tankerne, miss Bartender?"
Han var faktisk helt estatisk over at Elaine havde fået et SÅ godt job. Det var i hvert fald hans menings. Til Ella passede det bare. Han vidste hun med tilpas temperament og humør ville naile det job og gøre alle forbløffet og det gjorde ham ærlig talt ret glad at det havde flasket sig sådan for hende. At han så havde noget bøvl var han faktisk ligeglad med nu. Det kunne han sagtens klare.
Det var dog typisk hende at være lidt beskeden. At beskylde held for at hun vat total fed og selvfølgelig ville en som Morgan ansætte hende.
|
|
|
Post by Tenner on May 21, 2012 16:07:04 GMT 2
''Nå nå, så du vil ringe til Tess''
Hun smillede drillende til ham. Det var ikke meget Jesse havde fortalt om den pige og Elaine vidste egentlig mest bare at det var en han kendte og han var temmelig glad for hende. Han måtte hellere forklare sig lidt mere om hende.
''Nej, jeg syntes bestemt det lyder som en god ide at ringe til denne Tess. Som din søster bliver jeg jo nød til at godkende alle dine dame venner, det ved du godt''
Hun trak også s'erne i pigens navn ud, bare overdrevet for at tydeliggøre det ikke var gået forbi hende hvordan han sådan hang i pigens navn. Solen var knap så direkte mere og fortalte dem at dagen om ikke så længe ville gå over og blive aften. Langt flere folk var også på gaden. Folk der havde fri fra arbejde eller uddannelse. Levende i deres egen bobbel på vej hjem til deres familier. Mor og Far ville nok også snart komme hjem, lige så Neil, men hun skulle på arbejde. Underlig tanke.
Jesse var tydeligvis helt oppe at ringe over hendes nyerhvervede arbejde, eller ihvertfald bare det at hun var på prøve og det gav hendes også lyst til at sige det til deres forældre. Men det måtte vente.
|
|
|
Post by Josephine on May 22, 2012 19:29:17 GMT 2
"Alle?"
Jesse lød virkeligt overrasket. Så smilede han virkeligt ondt til hende og prikkede hende med en hård finger i siden.
"Du får en lang fyraften Ella-pella." svarede han med et udtryl der vidnede om at hans søster slet ikke vidste alt om ham. Så trak han på skulderne.
"Ej du kender jo dem alle sammen, så hvad er problemet, jaloux? På en ulækker måde? Ej, Ella min søster-skat du ved da godt at vi ikke gør den slags ... mere," han stoppede en dame. "Undskyld min gode frue men vil du ikke sige at det meget mærkeligt at min søster begære mig dybt og inderligt, når hun er min søster og ikke nok med det! Hun er også min tvilling!"
Damen gispede og så foragteligt på den kønne pige.
"De har helt ret. Jeg forstår det heller ikke, men hun er min eneste søster," svarede Jesse sørgeligt og så tog han fat om Elaines talje, løftede hende nærmest ind til sig og smækkede et kys mod hendes læber. Damen blev så forbavset at en lyd undslap hende og hun nærmest løb væk. Man kunne jo sagtens se at de var søskene.
Jesse brølede af grin. Som om han ville kysse Ella med tungen.
|
|
|
Post by Tenner on May 22, 2012 22:42:13 GMT 2
Elaine lo, men af ren refleks da han prikkede til hende daskede hun ud efter ham. Hun var kilden og så havde det altid været hendes instinkt at slå ud efter det.. Også hvis fyre ragede på hende uden tilladelse - et instinkt hun måtte ligge en dæmper på inden hun kom hen på Lou Lous. Om det overhoved var muligt måtte hun jo se, men hun nægtede at blive fyret efter en time... Lidt stolt over at få lov til at komme på prøve var hun da. Eller det var løgn, faktisk pisse meget.
''Du skal altid fordreje min ord din idiot''
Nåede hun at sige inden Jesse henvendte sig til en forbipasserende dame.
"Undskyld min gode frue men vil du ikke sige at det meget mærkeligt at min søster begære mig dybt og inderligt, når hun er min søster og ikke nok med det! Hun er også min tvilling!"
Damens reaktion var ikke til at tage fejl af med hendes foragtende øjne og høje gips. Elaines reaktion var bare at løfte øjnbrynene, en attitude der sagde 'Hvad glor du på?'. Hun gad ikke stå og benægte sin brors ord foran en fremmede dame, men på trods af at Jesse var hendes tvillinge bror kunne han stadig overraske hende. Da han hev hende til sig og kyssede hende midt på læberne. Det var helt forkert og om damen blev stående til forstillingen eller ej, hev Elaine hurtigt læber til sig og denne gang var det ikke bare et dask, men et slag på skulderen efter at hun havde skubbet sig lidt fra ham.
''Du så klam!''
Ganskevidst sov de i samme seng, og hvis nogle så sig hidsig på dem var det ikke nyt at nogle beskyldte dem for at være intime på den helt forkerte måde for søskende, men det var bare nederen rygter og det betød bestemt ikke at hun ville kysse sin bror. Men stadig var hans brølende latter smittende og det korte glimt af damen, var lige ved at gøre det, det værd.
|
|
|
Post by Josephine on May 23, 2012 18:55:31 GMT 2
"Nej nej, Ella "Du ER så klam," sagde han men kunne stadig ikke lade være med at le. Han holdt sig på maven fordi det gjorde ondt. Hendes ansigtsudtyk og damens og Ella der ikke kunne lade være med at smile alligevel, på trods at det var total incest og klamt og totalt dumt af ham. Men han havde bare ikke kunnet lade være. Fatkisk anede han ikke hvad fanden det var i ham der havde startet det. Og nu kunne han faktisk ikke huske andet end latteren.
"Jeg ved det, jeg ved det," sagde han. Han følte sig pludseligt høj og som om at han kunne flyve væk. Han havde bare lyst til at råbe. "UNDSKYLD ELLA."
Han gjorde det så glad og fyldt med livsglæde at nogle fugle fløj op, noget forurettet og irríterede men også de fik blot en latter med på vejen. Jesse var sandelig i hopla
|
|